14. oktober 2019

Mejeribruget kloden rundt

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Der er store forskelle på, hvad mejerierne i forskellige dele af verden har fokus på. Det kom frem under dette års International Dairy Federation-konference i Istanbul.

Under overskriften ’The Future of Dairy’ mødtes ca. 1300 deltagere fra 55 lande i slutningen af september til World Dairy Summit i Tyrkiets hovedstad.

På konferencens Dairy Leaders Forum var der oplæg fra mejeriindustriens ledere fra Tyrkiet, Kina, Kenya, Indien, Holland og Danmark. Oplæggene afslørede, at der er særdeles store forskelle på mejeriernes målsætninger og fokusområder. Alle er enige om bæredygtighed og klima-tilpasning, men der er langt fra Arla Foods’ visioner og til udviklingen af mejeribruget i Kenya, hvor kvinder typisk producerer mælk fra 1-2 køer.

Dansk og hollandsk klima-fokus

Iført gummistøvler lagde Hanne Søndergård, Chief Marketing Officer i Arla Foods, stærkt ud med at understrege sit budskab om ’færre ord og mere handling’ på klimaområdet. Hun præsenterede Arlas klimastrategi og betonede, at bæredygtighed ikke er en mulighed, men en nødvendighed. Vi skal på én gang bryde underernæringskurven og samtidig tackle den angst, som forbrugerne oplever over for klimaforandringerne, lød det fra Hanne Søndergaard.

Især yngre forbrugere er kritiske over for mejeribruget, og Arla søger i en målrettet kampagne at gå i dialog med de unge. Hanne Søndergaard appellerede til forskerne om hjælp til at skabe de rigtige teknologier, men understregede samtidig, at der også er behov for kommunikation i form af både storytelling og ’story-doing’. Vi skal vise, hvad vi gør, og vi skal vinde dialogen på de sociale medier, understregede hun.

Margrete Jonkman fra FrieslandCampina var på linje med Arla Foods i sit budskab omkring klimaudfordringen. Det hollandske mejeriselskab har ligeledes en strategi om at blive netto klimaneutral i 2050. Der er behov for at arbejde sammen herom, men man må ikke glemme udfordringen omkring ernæring, og der skal fokuseres på sund og bæredygtig kost, sagde Margrete Jonkman.

Andet fokus i Kina

Budskabet var noget anderledes fra Lihua Wei, Junlebao Dairy, Kina, som især fokuserede på væksten i Kinas mælkeproduktion, salget af mælk samt på stigningen i mælkeforbruget i Kina. De seneste års udvikling har været præget af melanin-skandalen, og man har derfor haft fokus på kvalitet. Dette tackles ved, at man etablerer mælkebedrifter rundt om mejerierne, så mælken højst skal transporteres i to timer.

Kundernes behov er i centrum, mens klima ikke er et parameter. Forbrugerne efterspørger langtidsholdbar mælk og mælk tilsat ingredienser, der fx skal hjælpe på mave-uro eller give bedre syn, sidstnævnte er specielt udviklet til teenagere, der ser meget på skærm. Funktionalitet er altså i højsædet i Kina.

Tyrkisk succeshistorie

CEO Idil Yigitbasi fra det tyrkiske mejeri Pinar Sut så tilbage på udviklingen fra 1973, hvor virksomheden blev grundlagt. På det tidspunkt smed producenterne mælken i floderne, fordi de ikke kunne få den indsamlet. Nu er både mælkeindsamlingen og prisdannelsen struktureret, og Pinar er Tyrkiets største eksportør med eksport til 25 lande.

Pinars mission er at bidrage til sundhed og bæredygtighed i Tyrkiet, og der fokuseres på en række projekter omkring mindre producenter og styrkelse af kvinders situation. Selskabet arbejder med bæredygtighed og klima-strategi, og man fokuserer på følgende bæredygtighedsområder: Arbejdsmiljø, naturbeskyttelse og måling af produktionens indflydelse på miljøet.

Der investeres i uddannelse, kultur, sport og kunst, ligesom mejeriet støtter lokal produktion og har etableret Pinar instituttet for at støtte mindre mælkebrug. Der udbydes træningsprogram om fodring, dyresundhed m.m. og UNDP (United Nations Development Programme) har assisteret i udviklingen af programmet, som har et særligt modul for kvindelige producenter. Også i Tyrkiet er det en udfordring at unge mennesker ikke går ind i mælkeproduktion.

Mange tyrkere er laktoseintolerante, så der er en stor produktion af laktosefri produkter. Desuden produceres specialiteter som højproteinprodukter, kefir og labbe.

Lukket indisk marked

Rupinder Sodhi fra Amul i Indien fortalte, at den stærkt stigende mælkeproduktion i landet skyldes organisering af indsamling og kvalitetsudvikling. Man har fået hjælp både fra EU, Verdensbanken og FAO.

Der er fortsat fokus på vækst og øget beskæftigelse, og Sodhi appellerede til, at man ikke lægger pres på at få åbnet Indiens marked for mejeriprodukter. Det vil ødelægge udviklingen, og det er industrilandenes sociale ansvar at holde sig fra det indiske marked, mente han.

Lille skala – stor effekt

Margaret Munene fra Kenya fortalte om sin egen virksomhed, Palmhouse Dairies. I Kenya er 80 pct. af produktionen small scale, dvs. 1-2 køer, og kun 30 pct. af mælken bliver forarbejdet. Resten forbruges på stedet. 85 pct. af Palmhouse Dairies’ mælkeproducenter er kvinder, og de havde i starten ikke engang bankkonti. Det har de nu fået, og pengene kan de selv bruge til udviklingen af deres produktion. Kvinderne kan sende deres børn i skole, og børnene er sundere. Desuden bidrager mejeriet med jobskabelse i landområderne, og der arbejdes med sundhedsforsikring for farmere.

Palmhouse Dairies giver årligt hver farmer 10 træer, som de kan plante, og der gives præmier til de farmere, der er bedst til at passe deres træer. Målet er genrejsning af skov.

Læs flere artikler fra dette års World Dairy Summit:

Masser af udfordringer for mejerierne

IDF har desuden publiceret en række indlæg fra konferencen:

https://www.fil-idf.org/sustainable-food-system-2/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/dairy-outlook-and-consumer-trends-transforming-the-sector/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/leading-the-way-dairy-leaders-forum-discusses-challenges-and-opportunities/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/towards-the-achievement-of-the-sustainable-development-goals/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/dairy-as-a-nutritional-base-to-nourish-the-world/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/addressing-food-loss-and-waste/

https://www.fil-idf.org/mediaroom/meeting-the-sustainability-challenge/

Vil du vide mere?