Mælk

Mælk er en nærende drik med et højt indhold af calcium og proteiner. Læs her om fremstilling af mælk og om de forskellige mælketyper – sødmælk, letmælk, minimælk og skummetmælk.

Mælk er en næringsrig drik, som i generationer har været en fast del af danskernes måltider. Mælk indeholder calcium, protein og en lang række vigtige vitaminer og mineraler, og sundhedsmyndighederne anbefaler af samme grund, at alle indtager en halv liter mælk eller mælkeprodukt om dagen. Både børn, unge, voksne og ældre – hele livet igennem.
Læs mere om mælkens næringsindhold i sundhedssektionen.

Produktion af mælk
Der forbruges både fåre-, gede- og kamelmælk i Danmark – men der er tale om meget små mængder. Langt hovedparten af den mælk, vi drikker herhjemme, kommer fra køer. I Danmark er der omkring 3.00 malkekvægsbedrifter med i alt 570.000 malkekøer, som tilsammen producerer 5,6 mia. kg mælk om året (2018). Heraf bliver 0,5 mia. kg til sød-, let-, mini- eller skummetmælk, som sælges i danske butikker.

Den øvrige mælkemængde bliver forarbejdet til en lang række andre mejeriprodukter: Lige fra yoghurt og skyr til ost, smør, mælkepulver m. m. Trefjerdedele af den danske mejeriproduktion eksporteres.

Ko-racer
Der findes flere forskellige slags malkekøer. Den mest udbredte race er Dansk Holstein (DH), som tegner sig for ca. 75 pct. af den danske mælkeproduktion. Derefter kommer Jersey (13 pct.) og Rød Dansk Malkerace (8 pct.). En malkeko giver i gennemsnit godt 10.000 kg mælk om året. Et kg mælk svarer nogenlunde til en liter.

Økologisk mælk
Godt 10 pct. af den danske mælk er produceret økologisk. Det vil sige, at mælken kommer fra en gård, som i de seneste to år eller mere har været drevet efter reglerne for økologisk mælkeproduktion i Danmark: Blandt andet skal køerne på græs fra 15. april til november, og deres foder skal være dyrket økologisk.

Malkning
Køerne malkes hver dag, på nogle gårde to eller helt op til tre gange om dagen. Efter malkningen opsamles den rå mælk i en køletank, hvor den opbevares ved max 5° C, indtil den bliver afhentet af en tankbil og kørt til et mejeri.
Læs mere om køer og malkning i artiklen På gården

På mejeriet
På mejeriet bliver mælken ledt gennem en centrifuge, som deler den i skummetmælk og fløde. Bagefter blandes fløde og skummetmælk igen i et bestemt forhold, alt efter om den skal blive til sød-, let- eller minimælk. Det kaldes fedtstandardisering.

Inden mælken tappes på kartoner, bliver den varmebehandlet ved 72° C i 15 sekunder. Det kaldes også for pasteurisering og har til formål at fjerne eventuelle skadelige bakterier i mælken.

En stor del af mælken bliver også homogeniseret; en proces, der populært sagt fordeler fedtet i mindre molekyler for at undgå, at fedtet samler sig i toppen af mælken. Økologisk mælk homogeniseres som hovedregel ikke.

Læs mere om mejeriprocesserne i sektionen På mejeriet

Økologisk mælk
En meget stor del af den økologiske mælk, som produceres i Danmark, bliver forarbejdet til drikkemælk. Hver tredje liter mælk, der bliver solgt i danske butikker, bærer det røde Ø-mærke. Det gør Danmark til et af de lande i verden, som har den største økoandel af mælkesalget.

Mælketyper
Der findes op mod et par hundrede forskellige drikkemælk på det danske marked. Flertallet af dem kan placeres inden for følgende fire hovedkategorier, som er baseret på indholdet af fedt (se parantes) i den pågældende mælk:
Sødmælk (3,5 pct.), letmælk (1,5 pct.), minimælk (0,4-0,5 pct.) og skummetmælk (0,1 pct.). Disse mælketyper findes også i økologiske varianter. Dertil produceres et sortiment af drikkemælk, hvor råvaren stammer fra jerseykøer, eller hvor man på mejeriet har fjernet mælkesukkeret – også kaldet laktosefri mælk.

Derudover er der mælketyper med andre fedtprocenter og/eller egenskaber. Fx ustandardiseret sødmælk – også kaldet gårdmælk eller sæsonmælk – som beholder det fedtindhold, mælken har, når den kommer ud af koen. Hvilket igen betyder, at fedtindholdet kan variere henover året.

Forbrug
Danskerne drikker i gennemsnit 80 liter mælk om året. Godt halvdelen heraf er fedtfattige typer som skummet- og minimælk. Læs mere om danskernes mælkeforbrug i Mejeristatistikken.

Spørg eksperten

Naja Locht
Naja  Locht
Konsulent
Se profil

Massiv interesse for Mejeriernes Skolemælkslegat

430 skoler havde søgt om støtte til sjove og kreative projekter, der fremmer sundhed og fællesskab for eleverne.

Læs mere

Et glas mælk om dagen kan spare sundhedsvæsnet for millioner

Mange hoftebrud hos ældre, der koster sygehuse og kommuner 4,6 mia. kr. om året, kan forebygges ved at drikke mælk livet igennem. Det viser den seneste forskning på området.

Læs mere

”Det er en besværlig opgave, men den skal løses”

Danske mejerier med eksport til USA arbejder på at afbøde følgerne af landets straftold på ost. Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen lægger pres på EU-Kommissionen for at få den til at indgå en aftale med USA, der kan fjerne afgiften.

Læs mere