Spørgsmål og svar om skolemælk

Hvad er formålet med skolemælk?

Verden over tilbyder lande mælk til skolebørn som en del af et fokus på sundhed og ernæring.

Således har EU en skoleordning, der skal give børn og unge bedre adgang til frugt og grønt samt magre mejeriprodukter. Du kan læse mere om ordningen i dette link til EU-Kommissionen.

Formålet med skoleordningen er at fremme sunde kostvaner blandt børn og unge og at styrke børn og unges adgang til sunde produkter. En af ordningerne gælder frugt og grønt, en anden gælder mælk. Se mere i dette link hos Landbrugsstyrelsen.

Mejeriforeningen ser skolemælk som et bidrag til børnenes sundhed, da en kvart liter skolemælk leverer nogle vigtige næringsstoffer, såsom calcium, fosfor, vitamin B12 og vitamin B2 og mager mælk er en del af ”De officielle Kostråd”.
Mejeriforeningen vil gerne være med til at fremme sunde kostvaner og trivsel i skolen. Gennem skolemælk kan forældrene tilbyde deres børn frisk og kold mælk. Men det er den enkelte forældres eget valg, om de ønsker skolemælk til deres barn.

Hvad siger De officielle Kostråd om mælk og børn?

Fødevarestyrelsen siger, at mælkeprodukter og ost er vigtige kilder til næringsstoffer. Det gælder særligt calcium (kalk). De Officielle Kostråd uddybes af Fødevarestyrelsen:

”Mejeriprodukter, som mælk, syrnede mælkeprodukter og ost, indeholder både protein og forskellige vitaminer og mineraler, fx vitamin B2, vitamin B12, fosfor, jod og calcium (kalk). Calcium er vigtig for bl.a. knogler og tænder. Når du vælger magre mejeriprodukter frem for federe varianter, får du de vigtige næringsstoffer og samtidig færre kalorier. Du kan godt spise lidt af de federe mejeriprodukter – men kun en gang imellem. Spiser du mange mejeriprodukter, bidrager du til øget klimabelastning.”

På siden er der også gode råd, hvis man ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter.

De Officielle Kostråd indeholder følgende ”rettesnor” for mælk, mælkeprodukter og ost for forskellige aldersgrupper:

Børn på 2-5 år: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 10 g ost om dagen (1/2 skive) eller 300 ml mælk eller mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost.
Børn på 6-9 år: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 15 g ost om dagen (3/4 skive) eller 325 ml mælk eller mælkeprodukt om dagen, hvis barnet ikke spiser ost.
Børn fra 10 år samt voksne: 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 20 g ost om dagen (1 skive) eller 350 ml mælk og mælkeprodukt om dagen, hvis du ikke spiser ost.

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-planteolier-og-magre-mejeriprodukter

Hvem står bag skolemælksordningen?

Alle har mulighed for at søge om tilskud til uddeling af frugt, grønt og/eller mælk til skolerne i Danmark, i tråd med EU's skoleordning.

Mejeriernes Skolemælksordning administreres af Mejeriforeningen, der er brancheorganisation for de danske mejerier. Mejeriernes Skolemælksordning tilbyder alle danske skoler at være med i ordningen, og dermed gøre det muligt for forældrene at købe mælk til deres børn. Skolemælksordningen står for administrationen af til- og afmeldinger samt distribution af mælken via en række lokale grossister. Ordningen tilbyder pt mælk fra de fire mejerier: Arla, Naturmælk, Øllingegaard og Thise. Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvilket/hvilke af mejerierne de ønsker at kunne tilbyde skolemælk fra.

Nogle siger, at det er bedre for klimaet at drikke juice end mælk – hvad er op og ned?

Det er svært at sætte forskellige drikkevarer direkte op mod hinanden: Drikkevarer kan både slukke tørsten og bidrage med næring, og næringsindholdet er meget forskelligt i for eksempel vand, mælk, juice og plantedrikke. Den Store Klimadatabase fra Concito viser for eksempel, at juice har et højere klimaaftryk end mælk (Desværre medtager databasen ikke skummetmælk, som er den mest magre mælketype):

Drikkevare	Klimaaftryk
Postevand	0,00 CO2e pr kg
Danskvand	0,19 CO2e pr kg
Mandeldrik	0,37 CO2e pr kg
Havredrik	0,38 CO2e pr kg
Risdrik	0,39 CO2e pr kg
Sojadrik	0,41 CO2e pr kg
Minimælk	0,55 CO2e pr kg
Ærtedrik	0,55 CO2e pr kg
Energidrik	0,55 CO2e pr kg
Sodavand, tilsat sukker	0,56 CO2e pr kg
Letmælk	0,59 CO2e pr kg
Sødmælk	0,65 CO2e pr kg
Appelsinjuice	1,41 CO2e pr kg
Æblejuice	1,63 CO2e pr kg
Smoothie	1,74 CO2e pr kg
Kilde: Concito https://denstoreklimadatabase.dk/

Hvilke varianter vælger forældrene typisk til deres børn?

Det mest udbredte er økologiske varianter af minimælk, skummetmælk og letmælk.

Fragtes skolemælk til skoler i Københavns Kommune med tung transport?

Nej. Mælken køres af grossister i mindre varebiler. Mælken leveres typisk en eller to gange om ugen. Der er altså ikke tale om daglig kørsel ud til skolerne. Nogle grossister er i øvrigt på vej til at skifte til elbiler.

Har Mejeriforeningen direkte adgang til Aula?

Nej, Mejeriernes Skolemælksordning kan ikke lægge meddelelser direkte på skolernes Aula.

Skolemælk sender servicemeddelelser ud til sekretærerne på de skoler, som vi har en aftale med om levering af skolemælk. Selvom vi i nogle tilfælde opfordrer skolerne til at dele info på Aula, så er det helt og holdent skolens eget valg/beslutning, om der skal deles og i givet fald, hvad der skal deles (skolemælk, skolefoto mm) på Aula.